På Højt PLan 2025

PLan 1 2025 - Phineus og Ferb

Er du klar til skøre projekter, hemmelige missioner og at udvikle dig selv sammen med nye spejdervenner? Så skal du bruge din efterårsferie sammen med Phineas og Ferb.

Måske må næbdyret Perry stoppe Dr. Doofenshmirtz’ onde planer om herredømmet over Trekantsområdet og tænk, hvis du kan hjælpe Candace med endelig at afsløre sine brødre i at lave noget de er alt for unge til.

Glæd dig til en efterårsferie med masser af:

  • fællesskab
  • patruljeliv
  • projektledelse, som du aldrig har set det før
  • indflydelse på eget kursusindhold
  • gakket madlavning og vilde byggeprojekter

Som I kan se, der er meget der skal nås før efterårsferien er slut (Kom så, spejdere!). Vi er sikre på, at Phineas og Ferb vil vær’ på deres post. Vi er klar til at skabe den bedste uge, uanset sol eller frost.

Har du i løbet af året lyst følge med i hvad teamet går og laver , og se udvalgte billeder fra planlægningen og fra kurset, så kan du følge os på Facebook eller Instagram.

Du kan også læse om de tidligere års kurser her!